Logo Bricksite blackStart gratis
Logo Bricksite black
Start gratis

Nu lanceres det nye Bricksite 🎉

Nu lanceres det nye Bricksite 🎉

I dag er en god dag

Vi brænder for iværksættere og i en verden hvor teknologi udvikler sig nærmest fra dag til dag, er det monster vigtigt at have de bedste og nyeste redskaber lige ved hånden ✍️

Det nye Bricksite og den nye "Bricksite Builder" er nu officielt ude af beta.

Vi har glædet os helt vanvittigt til at vise vores største, og nok vigtigste projekt til dato frem. Nemlig det nye Bricksite.

Et par af de sprøde nyheder som er lanceret 👇

  • En simpel og intuitiv drag-and-drop editor
  • Gentag / fortryd handling med ét klik
  • Muligheden for at se din hjemmeside på hele skærmen, mens du bygger den (full-width-editing, WYSIWYG)
  • Masser nye og spændende templates, som er responsive og lette at gå til
  • Kode modulet, hvor du kan indsætte iFrames og integrere funktioner fra andre platforme, (webshops, booking m.m.)
  • Fuld blog-funktionalitet, med et blog modul du kan indsætte hvor du vil.
  • Ekstremt hurtige dynamiske og statiske elementer, som gør din hjemmeside ⚡️hurtig
  • Et system der gør plugins og hastighedsoptimeringer overflødigt
  • Sikkerhed bygget direkte ind i platformen, helt fra server til backend, frontend og browser.
  • Og meget mere…

Vi vil i de kommende uger gennemgå de nye funktioner i systemet via både nyhedsbrev, Facebook og her på bloggen. Lad os kigge lidt på hvad, du kan forvente i den kommende tid 👇

Den nye Builder - nu med træk-og-slip (drag and drop) 🔨

Den nye Bricksite Builder

Med den nye Bricksite Builder får du en kombination af intuitive skabeloner med lækre layouts, samt friheden ved en drag-and-drop redigeringsoplevelse. Du kan frit placere dine elementer i rækker og kolonner, så du kan få din hjemmeside-vision ført ud i livet.

Globale farver, typografier og knapper 🚀

Globale funktioner

Kender du det, når man vælger at skifte sin virksomheds primære farve (f.eks. fra grøn til violet), men ikke orker at skulle ændre farve på 117 overskrifter?

Det prøvede vi for nyligt, hvilket gav anledning til at vi nu har implementeret globale farver, typografier og knapper i den nye Bricksite Builder. Vi kalder det "globale funktioner".

Hvad betyder det så?Det betyder rent ud sagt at du nu kan vælge hvordan dine forskellige skrifttyper og knapper skal se ud overalt på din hjemmeside. Hvis du så en dag ønsker at skifte din skrifttype eller farve, kan du nøjes med at gøre det i én simpel menu.

Det har sparet os meget tid i udarbejdelsen af bricksite.dk, og vi håber at det kommer til at hjælpe dig lige så meget!

Ny og mere overskuelig administration af din hjemmeside 🎚

Dit nye overblik i "Mit Bricksite"

Hvor var det nu lige, jeg kunne omdøbe min hjemmeside? Hvor finder jeg mine 301-Redirects? Kan jeg ændre mit primære domæne?

Alle disse spørgsmål har vi taget til os, og dermed bygget en helt ny hjemmeside-administration. Vi kalder det "Mit Bricksite".Med en hurtigt voksende liste af funktioner som f.eks. "Bricksite Blog", er det vigtigt at bevare overblikket. Derfor kan du nu finde alle din hjemmesides muligheder under "Administrer hjemmeside".

Spred dit budskab med Bricksite Blog ✍️

Sæt skub i din markedsføring med det nye Bricksite Blog

Vi har prædiket om blogging og vigtigheden heraf i flere år, og nu tager vi det største skridt nogensinde for at gøre det så let som muligt for dig. Det nye Bricksite Blog er 100% integreret med Bricksite Builder - skriv dine indlæg i systemet, og indsæt et enkelt "Blogindlæg" element på din hjemmeside 👏

Du kan indsætte indlæg fra specifikke kategorier, eller blot en komplet liste af alle dine indlæg.

Faktisk er det indlæg, du læser lige nu, skrevet i netop Bricksite Blog 🎉

Fortryd / gentag handling (undo-redo)

Image

Nu kan du designe fuldstændigt frit, uden bekymringer om at lave fejl eller at "kunne finde tilbage".

Med et enkelt tryk på knappen i toppen, kan du nemlig fortryde din handling eller gentage en handling du har fortrudt.

Det gemmer historikken på din side, så du kan fortryde handlinger helt tilbage til da du åbnede den. Hvis du så tilgår en ny side, eller logger ud, så vil historikken forsvinde, så du ikke kan komme til at fortryde handlinger på tværs af side eller login-sessioner. Smart! 😎

Bricksite, som du ønsker det

Vi har selv bygge platformen fra bunden, hvilket vil gøre det muligt for os at tilpasse funktioner og nye tiltag efter både vores og vores brugeres ønsker. Dette vil få meget stor betydning for din brugeroplevelse og platformen fremadrettet.  Det nye Bricksite skaber fundamentet for alle fremtidige Bricksite brugere, og sigter mod at blive en af de mest brugervenlige, simpleste og hurtigste all-in-one hjemmeside platforme på markedet 🔥

Hvis du har en Bricksite konto som er oprettet efter 1. November 2020, kan du allerede nu prøve det nye Bricksite og den nye Bricksite Builder.

Hvis du ikke har en konto, kan du oprette en her, helt gratis.

.

.

.

Til vi læses ved 🔥