loading

#torsdagstip - Responsiv hjemmeside

Res-hvad-for-noget? 

Måske har du hørt det før, måske har du ikke. En responsiv hjemmeside er såmænd bare en hjemmeside, der automatisk tilpasser sig den device, som brugeren af hjemmesiden bruger - altså om det er en computer, en tablet eller en smartphone. 

For ikke så længe side udsendte Google en besked om, at alle hjemmesider, der ikke var responsive, ville komme til at ligge markant værre i Googlesøgninger. Det var et chok for mange, men det giver faktisk god mening - i dag tilgår man nemlig hjemmesider på mange forskellige tidspunkter, og oplevelsen af en hjemmeside skulle gerne være lige så god om man sidder i bussen med sin smartphone eller derhjemme foran sin computer, så derfor skal hjemmesiden naturligvis optimeres til at imødekomme det, 

Og hvordan gør du så det? Jamen hvis du har Bricksite II, så skal du faktisk slet ikke bekymre dig om dette, for systemet gør det helt af sig selv. Vi sørger for, at du bare skal indsætte dit indhold og gøre din side pæn på computeren, og så klarer systemet selv at tilpasse det til den device, som din besøgende på hjemmesiden bruger. Farver, billeder, tekster m.v. forbliver alt sammen det samme - bare i en lidt anden størrelse. Smart, ikke?

Du kan via Google Analytics se, om dine besøgende kommer mest fra computer, tablet eller smartphone, og så kan du overveje, om du skal tilpasse din hjemmeside efter det (altså billeder, tekstlængder m.v.). Langt de fleste har dog stadig flest besøgende fra computere, hvorfor det giver mening at have det som førsteprioritet i sit design - men tiderne er ved at skifte, og der kommer flere og flere mobilbrugere, så hold øje med dine statistikker for at følge med tiden.