loading

#torsdagstip - Lav en god "Om os" Side


Hvad er det første du tjekker, når du besøger en hjemmeside? 

Mange vil læse en form for "Om os" side først for at få et indblik i, hvem virksomheden er - og hvem, der står bag. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at denne side opfylder de krav til informationer, som dine besøgende har. 

Vi har prøvet at lave en oversigt over, hvad vi synes, at en god "Om os" side indeholder: 

Virksomhedens historie

Hvad laver jeres virksomhed, hvem har stiftet den, hvem ejer den i dag, hvor holder I til henne? Overvej hvilke informationer, der er relevante for jeres kunder at vide omkring jeres historie i virksomheden - nedskriv virksomhedens DNA, så de besøgende kan forstå den. 

Oversigt over medarbejdere

Hvem arbejder i jeres virksomhed, og hvad er de forskelliges rolle? Det er altid en god idé lige at skitsere at overblik over, hvem jeres virksomhed består af. Derudover er det en god idé at have direkte kontaktoplysninger til de enkelte medarbejdere på siden. Er det kun dig? Bare rolig, så skriver du bare lidt om dig selv. 

Billeder

Det er altid rart at have et ansigt på folk. Sørg derfor for at have gode billeder af jeres medarbejder (og igen - hvis du kun er dig selv, så bare et godt billede af dig). 

Se et eksempel på en god "om os" side her