loading

#torsdagstip - Hvordan oplyser man priser bedst?

Hvordan kan du bedst oplyse priser på din hjemmeside - og er det overhovedet nødvendigt?
Godt spørgsmål - og som med så mange andre gode spørgsmål, så er der også mere end ét svar. 

Priser og økonomi kan være et følsomt emne men på den anden side, så er det vigtigt for både kunde og virksomhed at have klare linjer omkring, hvad tingene koster. 

Som kunde vil man som oftest gerne vide prisen på en ydelse eller et produkt, som man ønsker at købe, på forhånd - og der er det jo smart, hvis man kan finde det på virksomhedens hjemmeside. 

Men vi ved jo også godt, at det ikke altid er så simpelt. Vi har herunder skitseret nogle forskellige pris-scenarier, som du kan finde inspiration i: 

- Faste priser og faste ydelserHvis du har en række faste produkter eller ydelser (eks. en frisør, der har priser på klip, farve, opsætning m.v.), så er det en god idé at oplyse det i en prisliste på hjemmesiden. Nemt for kunden og nemt for dig, for der er rene linjer hele vejen.

- Både faste og variable priserMåske sælger du coachforløb og har faste priser for hhv. 5, 10 og 15 gange - men hvad hvis folk vil have flere sessioner eller et andet forløb? Oplys de faste priser, du har, og skriv, at folk kan henvende sig, hvis de har andre ønsker. Evt. gennem en kontaktformular på siden.

- Variable priser på altSom eks. håndværker, så kommer prisen jo helt and på opgaven, og det er umuligt at oplyse en fast pris. Derfor foreslår vi, at du laver en kontaktformular på din prisside, hvor folk kan henvende sig direkte til dig med info om deres projekt, og du så kan maile tilbage med et prisoverslag. Du kan også overveje at oplyse priser på tidligere udførte projekter, så dine kunder kan få en idé om, hvad deres projekt potentielt kan komme til at koste. 

Vi håber, at du blev klogere - der er mange forskellige måder at gøre det på, og det kommer selvfølgelig an på, hvad der føles mest rigtigt for dig.