loading

#torsdagstip - farvetrends 2020

Vil du pifte din hjemmeside lidt op her i indgangen af det nye år, så den kommer til at se moderne ud og tiltrække flere kunder? Det forstår vi godt!

Derfor har vi samlet nogle farvetrends for webdesign, som vi spår kommer til at hitte i 2020 - så det er bare med at komme i gang. 

Nedtonede farvepaletter

Farver inspireret af naturen, nedtonede, rene og afslappende for øjet ; det kommer til at vinde mere og mere indpas. - også på web. Prøv det og se, hvor flot det er.

Denne pallette er inspireret af sommer og frugt - og tonerne er alle sammen dussede. Prøv det - måske kan du udvælge din yndlingsfrugt og vælge farven fra den? 

Denne pallette  er inspireret af en granskov - mørk, nedtonet og med naturlige grønne nuancer. Virker godt til mere seriøse virksomheder som eks. forsikringer, konsulenter eller psykologer, da farverne er meget afbalancerede. 

En meget feminin pallette inspireret af lavendler - god den feminine virksomhed uden at den bliver alt for "piget". Prøv den i samspil med smukke, afdæmpede billeder og en flot typografi.

Palletten her er inspireret af havet på en gråvejrsdag - blåt og gråt. Virker super godt til de fleste hjemmesider, da de neutrale farver fungerer godt med langt de fleste billeder. 

Kraftige farver med blikfang

I den helt anden boldgade har vi de kraftige farver - den kan ikke få for meget gas. Brug det som et gennemtænkt element i dit design for at skabe blikfang og få dine besøgende til at huske din side. 

Prøv en naturinspireret pallette med knald på et par enkelte farver - som her gul og turkis. Brug de kraftige farver varsomt og til enkelte elementer. 

Gå all in med en pallette af neonlysende farver. Brug det til den legende side, hvor brugeren skal huske dig og din virksomhed. Vær dog varsom - det kan tage overhånd! 

Prøv en afdæmpet pallette med naturfarver, og spark så igennem med en enkel neonfarve - som f.eks. denne gule. Det er super effektivt til tekst og små elementer og får brugerens fokus flyttet lynhurtigt.

Er du nervøs for, om de der pangfarver bliver for meget, hvis du har en meget seriøs virksomhed? Prøv at matche meget coorporate blå farver med en enkel neonorange, som i denne pallette - vi lover dig, at det bliver fedt. 

Denne pallette er vild, girly og bestemt ikke for alle - men har du mod på det, så kan det blive helt vildt fedt og helt sikkert en side, som de fleste vil huske.