Slå konkurrenterne med velgørenhed

Støtter du eller din virksomhed velgørende formål? Hvis ikke kan der være mange grunde til det. Beløbene er ofte høje, man kan føle sig bundet af et abonnement, og hvad skal man i det hele taget vælge at støtte? – der er jo muligheder nok. Her kommer et godt tip til, hvordan du får overblik, kommer hurtigt i gang og samtidig får mulighed for at signalere det på din hjemmeside og Facebook.

 

Slå konkurenterne med velgørenhed

Det hele samlet ét sted – fra 5 kr

Charii.com er en ny dansk velgørenhedsplatform, som vi her hos Bricksite også har valgt at bruge. I footeren på bricksite.dk, finder du et link til vores velgørenhedsprofil. Platformen minder om Kickstarter (hvor du kan støtte iværksætterprojekter), idet de på ét sted har samlet et spændende udbud af støttemuligheder. Organisationerne kan sorteres og filtreres, så du let kan finde frem til netop de sager, der matcher dine værdier bedst.

Velgørenhed for private og virksomheder

Du kan både bruge Charii som privatperson og som virksomhed. Når du opretter en virksomhedsprofil, får du desuden mulighed for at snuppe en lille kodestump, der tilføjer et velgørenhedsbadge på din hjemmeside. Det linker videre til din velgørenhedsprofil, der viser hvilke organisationer, du støtter – og hvilke områder, du har fokus på. Koden kan let indsættes via en Snippet (fx i footer eller sidebar) eller i et almindeligt tekstfelt på din hjemmeside.

Signalværdi

Men hvorfor giver det så mening for virksomheder at støtte velgørenhed og vise kunderne, at man gør det? Isoleret set er der mange gode grunde til at støtte velgørenhedsorganisationerne. Men som virksomhed kan der være en ekstra gevinst. Mange virksomheder viser kundeudtalelser via en Trustpilot-widget – eller man signalerer fx sine seneste resultater, produkter, features, osv. Men ved at vise sin velgørenhedsprofil, kan man tage skridtet videre og vise en blødere og mere værdibaseret side af virksomheden og på den måde skabe et bedre og bredere helhedsindtryk.

Din velgørenhed kan være det sidste argument, der får kunden til at ringe til dig eller handle i din webshop – fremfor konkurrentens.

Sammensæt dit eget abonnement

På en platform som Charii får du fleksibilitet. Det giver dig mulighed for at flytte din donation til de mest aktuelle formål. Ja faktisk kan denne dynamik sættes i system via et automatisk abonnement, der selv fordeler dine donationer. Alternativt kan du selv sammensætte dit abonnement med helt ned til 5 kr / mdr til de valgte organisationer.

Så hvorfor ikke sende et nyt og kærligt signal til dine kunder? – det tager meget få minutter at komme i gang, og du bestemmer selv beløb og organisationer.

Læs mere på Charii.com/dk – vil du læse mere om Charii specifikt for virksomheder, kan du læse mere lige her