loading

Logo trends 2020

#torsdagstip - logo design trends 2020

Vi har igen kigget lidt i krystalkuglen for 2020 - denne gang med fokus på logoer. Hvis du ikke har et logo til din virksomhed, så vil vi helt sikkert anbefale dig at få det - det gør altså bare lige alting liiiiidt mere professionelt.

For at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan et logo eventuelt kan se ud, så har i samlet 5 logo-design-trends, som vi forudser kommer til at hitte i 2020.

Logo trends 2020
Logo af Subtropica

Håndskitserede logoer
En personlig illustration og en håndskrevet typografi giver et virkelig personligt og skævt udtryk, der er rigtig anvendeligt, hvis du f.eks. har en café, et livstilsbrand eller andet. 

Logo trends 2020
Simina Sirbu

3D gradienter
En rigtig moderne måde at lave logo på - en gradient af dine brand-farver kombineret i en 3D form. På denne måde skabes en et livagtigt symbol, der giver en tredimensionel effekt på både hjemmeside og tryksager. 

Logo trends 2020
Milan Artworks

Multilag
Et logo beståede af flere lag kan give lidt samme effekt som et tredimensionelt logo - altså dybde og liv. Prøv evt. at lægge flere lag af samme farve ovenpå hinanden for at opnå en gradient-effekt. 

Logo trends 2020
Saga Mountain Workshop

Ultra-tynde linjer
En trend, vi har set bygge sig op over de seneste år, er de ultra-tynde linjer i design. Det giver et enormt eksklusivt udtryk at lave et logo med helt tynde og fine linjer - det er let og luftigt, og linjerne kan bruges som elementer i både webdesign og tryksager. 

Logo trends 2020
Mky.

Kunstnerisk typografi
Det er ikke altid, at det kan lykkes - det kommer an på virksomhedens navn - men nogle gange kan typografien brugt til navnet skabe et grafisk symbol. Det kan være alt lige fra håndskrevne typografier til tunge blokbogstaver.