Lav en god kontaktside med formular og kort

Indsæt din adresse med Google maps – skab tillid til dine kunder, og gør det samtidig nemt for dem at finde netop dig eller din forretning

En vigtig side som for alvor bliver nedprioriteret på rigtig mange hjemmesider, er kontaktsiden. Der er desværre en tendens til at underkende denne side, men faktisk så er det, sammen med “om os” siden én af de aller vigtigste sider på hjemmesiden.

Se her hvordan du indsætter et google map (det er MEGET nemt)

Skriv dine kontaktoplysninger og drop (evt.) formularen

Kontaktformularer bliver sjældent brugt. Alligevel ser man dem overalt. Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken afsender eller modtager. De bliver tit overrendt af alt mulig spam og afsenderen har ikke en chance for at se om beskeden når frem. Skriv istedet dine kontaktinformationer. Har man derimod brug for en bestillingsformular eller lignende kan det være god idé.

Se her hvordan du indsætter en formular

Sæt billede på – det er vigtigt!
På kontaktsiden er det vigtigt at vise ansigt. Bogstaveligt talt. Hvem er på den anden side? Indsæt et godt billede af dig selv. Et der vækker tillid og som udstråler imødekommenhed. Det er ikke vigtigt om du synes håret lige sidder rigtigt – spørg en ven om billedet. Det kan være svært at undgå selvkritikkens hårde dom. Du kan med fordel linke “om os” siden og “kontakt” siden sammen.