Lav den flotteste bryllupsinvitation med en hjemmeside…

Bryllupsinvitation

Del dette indlæg

Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

2020 var det år, hvor mange måtte udskyde eller rykke store begivenheder. Forhåbentlig bliver 2021 anderledes. Når alting er en smule usikkert, så kan trykte invitationer godt være en udfordring – så vi synes, at det er super smart at lave en online invitation. Den kan du lave i lige præcis den stil, som du kan lide – og skulle datoen eller andet blive ændret undervejs, jamen så kan du altid bare ændre det på din hjemmeside. Easy-peasy, ikke?

Men hvordan laver man så en online invitation? Vi har samlet vores bedste tips og tricks til at lave en bryllupsinvitation i Bricksite. 

Vælg en farvepalette, der passer til dit bryllupstema

Farvetema til bryllupsfester er som regel altid noget, de fleste brudepar beslutter som noget af det første – skal det være beige, grå, lilla, rød eller en blanding? Vi synes helt sikkert, at farvepaletten på din hjemmeside skal afspejle farvetemaet til dit bryllup. Du kan eventuelt bruge www.coolors.co til at fastlægge din farpalette. 

Vi har samlet et par af vores yndlingspaletter med bryllupstema herunder.

 

Udvælg – eller få taget – nogle gode billeder

Det giver næsten sig selv, at det på jeres bryllupsinvitation er fint, hvis der er nogle billeder af jer som par – I kan vælge at bruge nogen, som I allerede har, eller få nogen taget af en fotograf. Begge dele er fint, men kører I et meget stramt tema, så kan det være godt givet ud at få nogen taget. I kan eventuelt overveje, om billederne skal redigeres, så de passer ind i jeres valgte farvetema. 

Derudover kan det være, at I har skal bruge nogle forskellige “fyld-fotos” af blomster, natur eller andet – dette kan I finde i Bricksites billedbank eller på eksempelvis www.unsplash.dk – overvej også her, om billederne måske skal redigeres, så de passer ind i stilen. 

Lav en flot og indbydende header

Sørg for, at jeres header er flot og in-line med jeres bryllupsstil. Find på en god headline og sørg for, at datoen også står i headeren. På den måde er der ingen tvivl om, hvad det er for en hjemmeside, som den besøgende kommer ind på. Headeren kan enten være et billede af jer som par eller et flot stemningsbillede. 

Inkludér alt den nødvendige information

I har helt sikkert styr på det, men for en god ordens skyld vil vi lige liste de informationer, der er absolut vigtige på en bryllupsinvitation: 

Jeres navne og bryllupsdatoen

Nok det allermest vigtige – hvem skal giftes, hvad skal I hedde og hvornår bliver det holdt (både dato og tidspunkt). Sørg for, at denne information er tydelig – også gerne flere steder i invitationen. 

Placering af vielsessted og reception/fest samt eventuelle rejseinformationer

Hvor skal folk møde op henne til vielsen, og skal de køre et andet sted hen til festen? Sørg for, at dette er tydeliggjort. Har I specielle rejseforanstaltninger – hvis I eksempelvis kører folk i bus eller I har gæster langvejsfra, så sørg for at informere om dette, så alle ved besked på forhånd. På den måde bliver dagen mindre stressende for jer og for dem. 

Har I gæster fra udlandet, eller holder I jeres bryllup lidt uden for “tætbefolkede” områder, så kan I informere om, hvor man kan booke overnatning, og hvordan man kommer derhen med offentlig transport. 

Dresscode

Der er altså ikke noget værre end at ankomme og være over- eller underdressed. Oplys derfor om dresscode til jeres bryllup, så gæsterne kan klæde sig efter det. Det giver gladere gæster – og flottere billeder fra dagen. 

Tidslinje over brylluppet

For nogle mennesker er det utrolig rart at vide præcis hvad, der skal ske hvornår – så man ikke gør noget forkert. Lav derfor en tidslinje til dine gæster, så de har en nogenlunde idé om, hvad der skal ske på de forskellige tidspunkter. Det er selvfølgelig svært at sætte nøjagtigt klokkeslæt på, men en indikation er bedre end ingenting. 

Ønskeliste

Langt de fleste vælger at ønske sig bryllupsgaver, hvorfor man plejer at have en ønskeliste vedlagt sin invitation. Det foreslår vi selvfølgelig, at du også har på din hjemmeside. Ønsker I jer penge, så kan I eventuelt blot skrive et mobilnummer til MobilePay, så alle ikke skal hæve kontanter til gave. 

Kontaktinformationer til gavekoordinator og toastmaster

Et bryllup er en stor planlægning – også når det kommer til underholdning og gaver. Derfor anbefaler vi, at I i invitationen oplyser kontaktinformationer på gavekoordinator og toastmaster, så jeres gæster nemt kan komme i kontakt med disse. 

Information om mad og eventuelle allergier m.v. og hvor, man skal henvende sig ved spørgsmål

Det er god stil at tage hensyn til andre – så sørg for at skrive, hvor folk kan henvende sig, hvis de har eventuelle fødevareallergier, som de gerne vil have taget hensyn til ved bryllupsmiddagen. Holder I jeres bryllup på et sted med forplejning, så vil det oftest være OK, at folk skriver direkte til dem – men tjek det lige først. 

Kontaktinformationer

Og vigtigst af alt – hvordan skal dine gæster komme i kontakt med jer for at melde sig til? Gør det tydeligt, om de skal sende en mail, en SMS eller udfylde en kontaktformular, så I ved, hvem der kommer til festen. 

Kontaktformular til tilmelding

Det smarteste er helt sikkert at lave en god kontaktformular på siden, hvor folk kan tilmelde sig. For at være sikker på, at I får alt den nødvendige information, så er det en god idé at have følgende felter i formularen: 

  • Navn på gæst(er)
  • Telefonnummer
  • Evt. behov ift. mad
  • Besked

Det lille ekstra touch

Når du har en hjemmeside, så har du mere plads at slå dig løs på end du ville have i en almindelig trykt invitation – så hvorfor ikke tilføje et lille ekstra touch? Du kan måske fortælle om jeres kærlighedshistorie, lave 10 fun facts om jeres forhold, fortælle om det område, I skal holde brylluppet i, lave en FAQ-sektion eller meget andet. I kan også overveje at opdatere hjemmesiden løbende op mod brylluppet, så folk kan se, hvem der kommer, og hvor I er i planlægningen. 

Husk, at hvis I har spørgsmål, når I sidder og laver jeres online bryllupsinvitation, så kan I altid skrive til os på support@bricksite.dk.

Læs mere