5 tips til pop-ups

Tips til popup

Del dette indlæg

Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

#torsdagstip – lav en god pop-up

Har du en pop-up på din hjemmeside? Vi har samlet 5 tips til, hvordan du sørger for, at den fungerer optimalt.

  • Vis din pop-up på det rigtige tidspunkt
    Tag et velovervejet valg omkring, hvornår din pop-up skal vises. Det er ikke en god idé at kaste en pop-up i hovedet på din bruger i første sekund, at han eller hun kommer ind på din side, da det bliver et irritationsmoment; ligesom når det første, en ekspedient gør, når du træder ind i en butik er, at overfalde dig og spørge, om du har brug for hjælp. Lad der gå 5-10 sekunder, så brugeren lige får en chance for at orientere sig på siden.
     
  • Lav pop-up i samme designstil som din hjemmeside
    Har du nogensinde været inde på en hjemmeside, hvor du bliver mødt af en pop-up, der er helt skæv i designet i forhold til, hvordan den resterende hjemmeside ser ud? Det har vi – og det er ikke nødvendigvis rart. Sørg for, at pop-up og hjemmeside spiller sammen, det giver det bedste indtryk for brugeren.
     
  • Lav en klar call-to-action knap
    Din pop-up skal bruges til noget, den er ikke bare til pynt. Sørg derfor for, at du har en tydelig call-to-action knap, der leder din bruger derhen, hvor du ønsker, at de skal ende – lav den en kontrastfarve og sørg for, at det er synligt, at de skal klikke på den.
     
  • Lav få “kontaktfelter”
    Mange bruger deres pop-up som en lille kontaktformular eller et sign-up til nyhedsbreve. Husk dog, at når det er i en pop-up, så er det vigtigt, at der er så få felter i formularen, som muligt – gerne maks. to.
     
  • Slut af på en ordentlig måde
  • Har du en kontaktformular eller sign-up formular i din pop-up, så husk at slutte den ordentligt af, så brugeren ved, at de kan lukke vinduet – et “Tak for din besked, vi svarer hurtigst muligt” eller “Tak for din tilmelding, vi glæder os til at sende nyhedsmails til dig” er rigeligt, men nok til, at kunden ved, at de har udført det, de skulle.

Læs mere