KAT

REPORTAGE

Af Kristian K. Kæmsgaard

”Nu får kødet sgu bare hele armen på panden. Et stykke ryg, et stykke bov og et stykke kølle.”
Nikolai Madsen er uddannet kok og arbejder som caféansvarlig i Århus midtby. Han er snart færdig med at tilberede sin første kat.
”Det her vil være det bedste kødstykke,” siger han og peger på kattens bagben. ”Det er dét, man kalder køllen. Det er kattens skinke.” Selv om Nikolai Madsen holder meget af de traditionelle danske retter, er han opsat på at prøve noget nyt. For ham handler det om at bryde grænser.
”Det rører mig ikke, at katte er kæledyr. En kat er kun et kæledyr, hvis man gør den til et kæledyr.”

Et ikke-spiseligt dyr
Lektor i antropologi ved Københavns Universitet Tine Tjørnhøj-Thomsen har forsket i slægtskabet mellem dyr og mennesker. I hendes øjne hører katte ikke under kategorien af spiselige dyr. De har nemlig i mange husstande en helt særlig status.
”I mange familier har man etableret en følelsesmæssig relation til dyret. Hvis man har navngivet dyret og købt udstyr til det, har man givet det en position,” forklarer hun.
Ifølge Danmarks Statistik findes der i de danske hjem 656.000 katte, som er fordelt på 367.000 familier. Selv om katten er et populært kæledyr, mener Tine Tjørnhøj-Thomsen ikke, der er noget forkasteligt i at spise en kat.
”En tilberedt kat er i princippet ikke værre end en tilberedt gris,” siger hun. ”Vi slår jo mange dyr ihjel med henblik på at indtage dem, så i princippet er det jo det samme.”

Af med pelsen
Da Nikolai Madsen påbegynder madlavningen, er han på lidt bar bund.
”Først vil jeg flå den, hvis jeg kan. Maveskindet er garanteret meget tyndt, så måske rykker jeg hul på det, når jeg flår den, og så vil det jo vælte ud med indvolde.”
Efter lidt betænkningstid beslutter han sig for at skære poterne af katten og derefter lægge et snit ved hovedet for at kunne trække pelsen af. Det er dog lettere sagt end gjort.
”Det her sidder godt nok godt fast. Jeg har jo heller ikke lige en håndbog, der siger, hvordan man flår en kat,” påpeger Nikolai Madsen og giver kattepelsen et ordentligt ryk nedad.
Han sammenligner det at tilberede en kat med at tilberede en kanin. Derfor mener han ikke, det er slemt at eksperimentere lidt i køkkenet. Et dødt dyr er for ham bare noget, der skal tilberedes.
”Jeg synes egentlig, det er lidt pjattet at blive forarget over, at man har lyst til at tilberede en kat,” siger han. ”For mig er en kat såvel som en kanin bare kød, bare mad.”
Han påpeger, at det også kan være kritisabelt at spise rugbrød fra marker, som er blevet sprøjtet med gift. Det er ifølge Nicolai Madsen meget værre end at tilberede en kat.

Hjerteorm
Katten har mistet hovedet og er blevet vasket ren for blod og hårtotter. Fugten fra vandet får det lyserøde kattekød til at glinse. Bagbenene er fede, og ribbenene kan anes op langs det spinkle korpus.
”Jeg vil gøre, som jeg plejer, når jeg tilbereder fisk: skære oppe fra hovedet og så ned igennem bugen. Og så bliver man nødt til bare at rykke det ud.”
Nikolai Madsen refererer til de indvolde, som han skal rive ud af katten, før han kan begynde at skære den ud i nogle stykker.
”Man kan se, at der er en masse inde i maven. Det kan være, der er en mus derinde.”
Da han skærer katten op ned langs maven, vælter blodet ud i klumper. Inde bag hudflapperne kommer kattens indvolde til syne. Tarmene ligner skinnende, violette pølser, der vikler sig flere gange om hinanden.
”Puh, det lugter godt nok lidt. Jeg tror, det er mavesækken.”
Nikolai Madsen åbner for bugen for at hive kattens indre organer ud. ”Hvad er det for nogle tynde strenge, der ligger der? Det ser da ud, som om det er en sygdom. Det ligner orm.”
Inde i katteblodet bag ved tarmene gemmer der sig adskillige lange tråde, som til forveksling ligner orme. Nikolai Madsen vurderer, at katten lider af den såkaldte hjerteorm, som er en sygdom, han engang har hørt om i fjernsynet.
”Jeg synes, lugten er meget stram. Det lugter af en rådden mavesæk – af noget, der ikke er frisk.”

Spis ikke Fido
Personligt ville Tine Tjørnhøj-Thomsen heller ikke have lyst til at spise en kat. ”Jeg forestiller mig simpelthen, at kat smager dårligt,” siger hun. Det forarger hende dog ikke, hvis man slår sit kæledyr ihjel for at slagte og indtage det.
”Årsagen til, at man kan blive forarget, er, at man jo ikke spiser sin gode ven Fido eller katten Oscar,” mener hun.
Der har dog ikke altid været tradition for at gøre dyr til en del af familien. Ifølge Tine Tjørn-Thomsen er der sket en markant udvikling i forholdet mellem mennesker og dyr.
”Folk bliver jo i dag forarget over alt, der har med dyr at gøre,” påpeger hun og henviser til, at man i høj grad forsøger at menneskeliggøre dyr. ”I dag bliver dyr jo portrætteret som far Bjørn, Hane Pane, Høne Pøne og Kylle Rylle.”

Flambering og flåede tomater
Inde i køkkenet breder der sig en duft af olivenolie og stegt kød. Katten er blevet delt i forben, bagben og bug, og kødstykkerne er blevet vendt i mel og derefter lagt på panden.
”Nu er meningen, at jeg smider kødstykkerne op i fadet, og så svitser jeg nogle løg og nogle gulerødder og hælder dem over kødet.” Nikolai Madsens hensigt er at flambere grøntsagerne i rødvin og derefter tilføje nogle flåede tomater.
”Grøntsagerne er med til at runde smagen af. Med dem får man en lidt mere nuanceret smag.” Han hælder grøntsagsblandingen over de brunede kødstykker og tilføjer blandt andet timian, laurbær og rosmarin. Krydderierne er ifølge Nikolai Madsen især gode, når man braiserer.
”Man siger, at rosmarin er rigtig godt at bruge til kanin. Så den vil vel også være god, når man laver kat,” vurderer han og smider katten ind i ovnen. 165 grader i cirka halvanden time...